Der findes to typer termoudskrivning.
Ved den direkte termoteknik printes der på varmefølsomt papir. Et printerhoved med en række indbyggede modstande der genererer varme pulser, der via en kemisk reaktion med papiret skaber et billede. Papiret til direkte termo findes i forskellige kvaliteter og følsomhedsgrader, der opfylder de enkelte appliceringsbehov. Denne teknik anvendes generelt til appliceringsopgaver med kort levetid, og en eksponering for både høje temperaturer og ultraviolette stråler frarådes
Ved termoteknikken frembringes varme, der overføres til et farvebånd, hvis blæk igen overføres til emnet. Båndet består af en tynd film, hvorpå der appliceres en blanding af blæk og voks og/eller harpiks. Blandingen, der er fast ved stuetemperatur og flydende i opvarmet tilstand, overføres på emnet. I modsætning til ved fremgangsmåden ved direkte termo, er der ikke tale om nogen kemisk reaktion. Der kan således printes ved termotransfer på et bredt udvalg af emner som f.eks. papir, polypropylen, stof, pvc og plast.
De gængse printerhovedtyper til de to teknikker er flade eller "near-edge". Den hyppigst forekommende opløsning er 200 og 300 dpi.
